Snævert fokus i kommunernes grønne indkøbsmål
De fleste kommuner har konkrete målsætninger for grønne indkøb på transportområdet, men de forpligter sig sjældent på at bruge grønne konkurrenceparametre i udbud eller konkrete mål for nedbringe det generelle klimaaftryk for indkøbene.
Hvert år køber kommunerne ind for over 110 mia. kr. Denne efterspørgsel rummer store potentialer for at nedbringe kommunernes belastningen af klimaet, miljøet og biodiversiteten, ligesom midlerne kan bidrage til udvikling af grønne løsninger via offentlig-privat samarbejde. En opgørelse af kommunernes konkrete grønne målsætninger viser en klar prioritering.
Kommunerne har således størst fokus på transportområdet og i nogen grad energi, byggeri og mærkningsordninger.
Karakteren af de grønne indkøbsmålsætninger kan bl.a. ses i lyset af, at indkøbsområder som transport, energi og byggeri netop er de største syndere, når man opgør kommunernes CO2e-belastning[1]. Langt de fleste kommuner har således konkrete målsætninger for, hvornår de forventer at opnå 100 pct. emissionsfri bilpark samt kollektiv transport. 41 kommuner har dog også sat konkrete mål for anvendelsen af mærkningsordninger, hvilket fx kan dreje sig om EU-blomsten, Svanemærket eller Økologi-mærket
Dog er der fortsat potentiale for flere målsætninger, der mere generelt forpligter kommunerne til at prioritere grønne løsninger, når de køber varer og tjenesteydelser. Eksempelvis generelle CO2e-målsætninger for indkøbsområdet, krav om cirkulære løsninger, emissionsfrie leverancer eller grønne konkurrenceparametre i udbuddene. Transportområdet er netop et godt eksempel på, hvordan ambitiøse kommuner agerede frontløbere ift. grønne krav, der blev en katalysator for hele markedet.[2] Tidligere DI-analyser viser således også, at virksomhederne generelt efterspørger øget fokus på grønne indkøb i det offentlige.[3]
Tabellen nedenfor viser således, at der findes gode eksempler på konkrete målsætninger i de enkelte kommuner på tværs af de forskellige typer af grønne indkøbsmål.
|
Tabel 1. Typer af konkrete, grønne indkøbsmålsætninger |
||
|
Type af grønt indkøbsmål |
Forklaring | Eksempel på konkret målsætning |
| Transport | Mål for indkøb af transportmidler til en bilpark, befordring eller kollektiv trafik | Alle buslinjer i Gladsaxe betjenes af eldrevne busser fra 2025, 100 % af den transport, Gladsaxe Kommune finansierer, er drevet af grønne drivmidler i 2030. Det gælder både transportydelser og egen bilflåde. (Gladsaxe Kommune) |
| Energieffektiviseringer | Mål for hvor meget og hvor hurtigt kommunen skal effektivisere energiforbrug i egne bygninger | Kommunale bygninger er energimærket C eller bedre inden 2040 ved at energirenovere de kommunale bygninger (Rødovre Kommune) |
| Byggeri, anlæg og teknik | Mål for klima- og miljøbelastning som led i bygge- og anlægsprojekter som varetagelse af tekniske opgaver som vej og park |
Alle kommunens entreprenørmaskiner har nul-emissionsdrivmiddel i 2030 |
| Mærkningsordninger | Mål for anvendelse af mærkningsordninger som EU-blomsten eller Svane-mærket | 90 % af alle varer er miljømærkede med f.eks. Svanen eller Blomsten i 2030 (Vejle Kommune) |
| Logistik og leverancer | Mål for krav til klima- og miljøbelastning, der følger af levering af varer og tjenesteydelser til kommunen | Kørsel med vare- og tjenesteydelser foregår med CO2-neutrale drivmidler i 2030 (Gentofte Kommune) |
| Klima- og miljøaftryk fra indkøb | Mål for nedbringelse af det samlede klima- og miljøaftryk fra indkøb, samlet eller for enkelte områder (typisk CO2e) | Nedbringe CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser (scope 3) med 20 % frem til 2030 målt i forhold til 2019 (Svendborg Kommune) |
| Genanvendelse og cirkulær økonomi | Mål for indkøb af genbrugte, genanvendte, upcyclede eller mere langtidsholdbare løsninger |
Udfasning af flaskevand i 2025, udfasning af engangsservice i 2027 (Rudersdal Kommune) |
| Forbrugsadfærd | Mål for mindre indkøb som følge af adfærdsændringer | Begrænse indkøb på udvalgte varegrupper med 2 pct. om året frem mod 2030 (Brøndby Kommune) |
| Grønne tildelingskriterier / konkurrenceparametre | Mål for hvor meget klima og miljø skal vægte (overfor laveste pris) ved udbud | Bæredygtighed vægter min. 30 % i evalueringen af udbuddet (ud over kvalitet og pris), hvis det ikke indgår som minimumskrav (Solrød Kommune) |
| Totaløkonomi (TCO) | Mål for hvor meget totaløkonomiske betragtninger skal anvendes eller vægte ved udbud | Øge andel af udbud der anvender TCO-værktøjer og cirkulære beregninger (første opgørelse gennemføres i 2025) (Rudersdal Kommune) |
| Grøn innovation (fx innovationsklausul) | Mål for indkøb, der sigter mod eller giver plads til innovative grønne løsninger | - |
|
Anm.: Se metodeafsnit for uddybning af fremgangsmåden. Kilde: DI på baggrund af kommunernes indkøbsstrategier og klima(handle)planer. |
||
Opgørelsen viser samtidig, at størstedelen af kommunerne har konkrete målsætninger inden for 1-3 af de oplistede områder. Blot ti har formået at dække flere end fem områder.
Disse få kommuner viser dog, at det er muligt at opstille konkrete målsætninger inden for stort set alle de oplistede områder (6-8) (jf. tabel 1). Nedenfor fremhæves tre kommuner, der kan tjene som inspiration for andre.
Opgjort på landsdele er der tegn på en øst-vest-opdeling i antallet af områder, hvor kommunerne har vedtaget konkrete grønne indkøbsmål. Kommunerne i Region Hovedstaden har i gennemsnit grønne indkøbsmål på knap fire af de opstillede områder. Omvendt er det typisk færre end tre i de jyske kommuner.
Fodnoter
[1] KL (2022). Klimaaftrykket fra kommunernes indkøb – hvor er udledningen størst?
[2] DI (2023). Markedsdialog baner vej for grøn omstilling af busbranchen - DI
[3] DI Analyse (2023). Virksomhederne ønsker flere og bedre grønne offentlige indkøb - DI
Sådan har vi gjort
Opgørelsen er baseret på en gennemgang af de 98 kommuners indkøbsstrategier (med henblik på at identificere konkrete målsætninger inden for klima- og miljøområdet) samt klima(handle)planer (med henblik på at identificere konkrete målsætninger på indkøbsområdet). Opgørelsen er foretaget i første halvår 2025. Enkelte kommuner har ikke (tilgængelige) indkøbsstrategier eller klimaplaner. I disse tilfælde er opgørelsen således alene baseret på det ene af dokumenterne. Det er markeret i bilaget nedenfor, hvornår dette er tilfældet.
For at tælle med i opgørelsen skal målsætningen altså for det første være konkret. Det vil sige, at målsætningen skal opridse præcist, hvad man gerne vil opnå og hvornår det skal være opnået. Eksempelvis:
”Krav til klimabæredygtighed som konkurrenceparametre vil fra 2025 blive anvendt i 30 pct. af alle udbud”
Målsætningen kan imidlertid godt skitsere en klar retning for hvordan et konkret parameter skal udvikle sig uden at sætte et egentligt tal på, eller iværksætte en praksis der skal gælde med det samme, og stadig tælle med. Eksempelvis:
”Øge andel af udbud der anvender TCO-værktøjer og cirkulære beregninger (første opgørelse gennemføres i 2025)”
”I 2023 har byrådet i en ny budgetaftale vedtaget at udvide den interne klimaafgift til også at dække computerskærme, mobiltelefoner, tablets, kopipapir og kunstgødning”
For det andet skal målsætningen knytte sig til de kommunale indkøb, dvs. de varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver, som kommunerne køber hos eksterne leverandører. Dermed indgår mål for borgernes eller virksomhedernes adfærd inden for kommunegrænsen fx heller ikke. I regi af kommunernes klimaplaner vil målene derfor også ofte knytte sig til temaet ’kommunen som virksomhed’. Afgrænsningen af indkøbsområdet og eksplorativ gennemgang af indkøbsstrategierne og klimaplanerne har givet anledning til de kategorier af målsætninger, der fremgår af tabel 1. Målene indkredser indkøbsområdet ved at se på:
- Specifikke indkøbsområder (byggeri, energi, transport)
- Krav og konkurrenceparametre i udbud (mærkningsordninger, konkurrenceparametre, innovationsklausuler, TCO)
- Produktspecifikke krav og levering (Genanvendelse og cirkulær økonomi samt logistik og leverancer).
- Overordnede indkøbs- og adfærdsmål (klima- og miljøaftryk fra indkøb samt forbrugsadfærd)
Målsætninger, der kan anses for at dække flere af de opstillede områder, er kun placeret i én kategori.
Endelig skal der være tale om indkøbsmålsætninger, der har at gøre med den grønne omstilling, dvs. klima (direkte eller indirekte CO2e-reduktioner), miljø (fx bekæmpelse af farlige kemikalier, sprøjtemidler eller lign.) eller biodiversitet.
Medlemmer af Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb (POGI) forpligtes til at efterleve en række indkøbsmål. En gennemgang af disse vurderes at afspejle hhv. tøtaløkonomi (TCO), mærkningsordninger og energieffektiviseringer i denne analyses terminologi, hvilket er ajourført for de pågældende kommuner. Det er markeret ud for den enkelte kommune i nedenstående tabel, om de er medlem af POGI.
