Fra kassation til cirkulation: Silkeborg åbner for genbrug i udbud af vask- og lejeløsning

Tekstilaffald er et voksende problem, der kræver mere cirkulære løsninger. Det gælder også i den offentlige sektor.

En analyse fra DI har vist, at 1,6 millioner stykker arbejdstøj er blevet kasseret fra sundhedssektoren, ældreplejen og andre offentlige arbejdspladser over en femårig periode fra 2018 til 2023. Beregninger viser, at de i alt 562 ton kasseret tøj har et klimaaftryk på 8.433 ton CO₂ og et vandforbrug på 2.314.200.000 liter.¹  

Årsagen til kassation af levedygtigt arbejdstøj er typisk, at udbuddene traditionelt stiller krav om fuldstændig ensartet design på tværs af sortimentet, hvilket gør det umuligt at genanvende beklædning fra tidligere kontrakter. Det betyder, at kommuner, regioner og andre offentlige organisationer ofte får udskiftet hele uniformkollektioner, når opgaven om leje og vask af arbejdsbeklædning overdrages til en ny leverandør efter et udbud.

Det har man i Silkeborg Kommune valgt at ændre på.

I det seneste udbud af leje og vask af arbejdsbeklædning fra 2024 valgte kommunen at give tilbudsgiverne mulighed for at tilbyde genbrugsbeklædning til puljebeholdningen.² Kravet var formuleret således, at genbrugsbeklædning ikke nødvendigvis behøvede at være identisk med den øvrige tilbudte arbejdsbeklædning, men at farve og udtryk blot skulle svare til den øvrige beklædning.

Ved at bløde op for kravene til design, kan tøj fra afsluttede kontrakter videreføres til nye kontrakter herved forlænge levetiden på tekstilerne – og både kassation og nyindkøb begrænses.

Grønne hensyn, der går hånd i hånd med funktion, kvalitet og trivsel

I Sundhed & Omsorg, Silkeborg Kommune, anså man genbrugstøj i puljebeholdning som en mulighed for, dels at bidrage til den grønne omstilling, dels som en prøvesten i forhold til fremtidige udbud. Forventningen er nemlig, at genbrug vil blive en endnu mere central del af den grønne omstilling i fremtiden.

Ifølge udbudsjurist i Silkeborg Kommune, Nicolai Borgem Kristensen, blev der i forbindelse med udbudsprocessen gjort mange overvejelser om, hvordan man kunne inddrage grønne og bæredygtige hensyn i udbuddet: ”Der var bred opbakning til at inddrage så mange grønne hensyn som muligt, så længe det endelige produkt levede op til de funktionelle, trivselsmæssige og æstetiske krav,” fortæller Nicolai Borgem Kristensen.  

Markedsdialogen spillede en afgørende rolle for beslutningen om at lade tilbudsgivere tilbyde genbrugstøj. Indledningsvist lå fokus på, hvilke krav der kunne stilles til vaskeopgaven og produktionen af beklædningen. Men under dialogen med markedet fik interesserede virksomheder mulighed for at præsentere udsnit af deres sortimenter af både nye og brugte beklædningsgenstande samt vise, hvordan andre kommuner havde håndteret genbrugstøj i deres sortiment.   

Det inspirerede Silkeborg til at overveje, om hele sortimentet kunne bestå af genbrugt beklædning. I sidste ende blev løsningen at åbne for brug af genbrugstøj i puljebeklædningen, hvor medarbejderne allerede er vant til fleksibilitet og cirkulation af arbejdstøj:

”Personopmærket beklædning er individuelt tilpasset den enkelte medarbejders behov og vagtplan, hvilket kræver fuldstændig ensartethed i design, størrelse og model. For medarbejdere, der bruger puljebeklædning, er der derimod større fleksibilitet. De forventer ikke, at tøjet er personligt tildelt og er vant til, at det cirkulerer blandt kolleger. De kan derfor frit vælge mellem forskellige størrelser og modeller i afdelingens lager og har ikke behov for, at sortimentet er identisk fra vagt til vagt,” forklarer Nicolai Borgem Kristensen, Silkeborg Kommune.

Silkeborg Kommune prioriterede i stedet at stille krav til kvaliteten af tøjet, og at det visuelle udtryk blev opretholdt, således at genbrugstøjet i puljebeholdningen fortsat matchede den personopmærkede beklædning i både farve og udtryk.

Siden Silkeborgs udbud i 2024 har flere kommuner stillet lignende krav i deres beklædningsudbud. Det gælder blandt andet Sønderborg (2024), Hvidovre (2025), Kolding (2025) og Aalborg-Brønderslev (2025).

Hos Textilia, der vandt kontrakten i Silkeborg Kommune, håber man, at endnu flere kommuner vil følge trop. Her forventes det, at indkøb af nye tekstiler kan nedsættes med minimum en tredjedel, såfremt flere kommuner ser fordele ved at tillade genbrugstøj i deres beklædningsudbud.³  

”Når kommunernes beklædningskontrakter skifter leverandør, bliver tøjet fra de afsluttede kontrakter sorteret og al levedygtig beklædning bliver lagt på lager. Hos Textilia ser vi gerne, at disse beklædningsartikler får nyt liv i en anden kontrakt med henblik på at minimere vores påvirkning på miljø og klima. Brugt arbejdsbeklædning fra andre kommuner kan sagtens indgå i nye kontrakter uden at gå på kompromis med kvalitet og udseende,” fortæller Lars Wartou, salgschef til det offentlige marked i Textilia og fortsætter: 

"Men for at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt, at kommunerne bløder op for de designmæssige krav og i stedet fokuserer på funktionskrav – eksempelvis at beklædningen ganske enkelt skal være egnet til medarbejdernes arbejdsopgaver – præcis som man har gjort det i Silkeborg Kommune."

Nye muligheder med genanvendte tekstilfibre

De fleste beklædningsgenstande kan genbruges mange gange. Men på et tidspunkt bliver selve tekstilet så slidt, at det ikke længere kan få nyt liv gennem omsyning.

Hos Textilia arbejder man derfor på at udvikle en løsning, hvor selve fibrene i stoffet genanvendes til at producere nye metervarer. Beklædning, duge og linned, der ikke længere kan bruges i sin nuværende form eller syes om til nye produkter, nedbrydes til fibre og væves til nye metervarer, der gør det muligt at genanvende tekstilerne igen. Det kan for eksempel være en sygeplejerskebluse, som er så slidt i stoffet, at den ikke egner sig til omsyning. Denne sendes i stedet til mekanisk bearbejdning, hvor fibrene rives fra hinanden. Fibrene af den højeste kvalitet sorteres fra og væves sammen med konventionelle fibre.

Hos Textilia håber man, at der i fremtiden også vil blive efterspurgt genanvendte tekstilfibre i udbud.

”Tekstilindustrien har et ansvar for at tilbyde innovative løsninger til genanvendelse, der kan reducere tekstilaffald, og det tager vi meget seriøst. Vi er blandt andet i gang med at teste nye tekstiler lavet med genanvendte fibre fra vores eget tekstilaffald. Og vi er så langt, at vi er i gang med at teste stoffet til fuld skala industrivask og sigter mod en dokumentation på 100 vaske, som er et krav i sundhedssektoren i f.eks. Sverige. Det betyder, at vi snart er klar med tekstilløsninger af tekstil med genanvendte fibre, men vi har brug for, at genanvendelse bliver efterspurgt af kommunerne,” siger Lars Wartou, Textilia.

Fodnoter

¹ Offentlige udbudskrav står i vejen for cirkulær økonomi - DI.
Data omkring antal stykker beklædning og vægt er leveret af branchens virksomheder og inkluderer ikke offentlige vaskerier. Data omkring CO₂e- og vandforbrug er baseret på analyse af Svanemærket. Analysen viser, at der i gennemsnit udledes 15 kg CO₂e ved produktionen af 1 kg tekstil. Hermed medregnes udledning fra transport, brugsfase og kassering ikke. Analysen viser også, at en t-shirt kræver omkring 1.400 L vand at producere.  

² En puljebeholdning er et lager af arbejdstøj, som er fælles for en afdeling, arbejdsplads eller organisation. I modsætning til personopmærket beklædning, hvor tøjet er individuelt tildelt og tilpasset den enkelte medarbejder, kan puljebeklædning frit benyttes og udskiftes mellem flere medarbejdere. Medarbejderne vælger ved behov det arbejdstøj fra puljen, der passer i størrelse og funktion, frem for at have et fast, personligt sæt.  

³ Textilia, Lars Wartou

⁴ Miljøkatastrofe lurer fra enorm mængde europæisk tøjaffald  

⁵ EU Parlamentet, marts 2024