Offentlige indkøb som driver for cirkulær økonomi og grøn innovation: to cases fra Københavns Kommune

Som landets største kommunale indkøber og med en indkøbsvolumen på 17,4 mia. kr.¹ er Københavns Kommune en indkøbsmuskel, der i høj grad kan bringes i spil i omstillingen til grønnere, offentlige indkøb.  

Reduktionen af klimaaftrykket fra offentlige indkøb er da også et centralt indsatsområde i kommunens klimastrategi, der indeholder en målsætning om at reducere klimaaftrykket af kommunens egne forbrugsbaserede udledninger fra indkøb med 50 pct. pr. borger i 2035 set i forhold til 2019-niveauet.

Ét af virkemidlerne er kommunens Klimapulje til medfinansiering af klimavenlige indkøb. Puljen er øremærket til at dække meromkostninger forbundet med særligt ambitiøse klimakrav i et udbud eller udvikling og test af helt nye løsninger, som på sigt kan nedbringe klimaaftrykket, og som ikke er mulige at finansiere uden støtte. 

I essensen fungerer klimapuljen dermed som et finansielt værktøj, der gør det lettere og mere økonomisk attraktivt for kommunens indkøbere at prioritere grønt, hæve blikket fra anskaffelsespris til totalomkostninger og ikke mindst at eksperimentere med nye uprøvede og innovative løsninger.  

Selvom indkøbene er forbundet med meromkostninger i indkøbsøjeblikket, er det også investeringer, der i sidste ende kan blive omkostningsneutrale eller sågar nedbringe kommunens samlede økonomiske udgifter – f.eks. ved at reducere energiforbrug, behovet for vedligeholdelse, affaldshåndtering og ressourcespild.

Klimapuljen, der blev nedsat i forbindelse med budgetforliget for 2023, har kastet flere projekter af sig, der kan danne grundlag for yderligere skalering eller inspiration i andre kommuner. Puljen dækker primært udviklingsaktiviteter. Formålet er at understøtte projekter i deres tidlige faser – typisk som pilotprojekter eller ved at yde opstartskapital – så de kan komme i gang. Hvis projekterne viser sig levedygtige, er tanken, at de efterfølgende kan videreføres gennem andre finansieringskilder.

Case 1: Æstetiske affaldsskure i genanvendt træ

I 2020 besluttede et flertal i Folketinget, at hele Danmark skal sortere affald i minimum 10 fraktioner. Heriblandt også de kommunale institutioner. 

I forbindelse med lovændringen, som trådte i kraft i 2023, gennemførte Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune en screening af samtlige af kommunens skoler og institutioner. Dette for at kortlægge, hvem der allerede levede op til de nye krav om affaldssortering – og hvor der var behov for at gentænke affaldsmiljøerne.

Det viste sig, at 32 skoler og over 200 institutioner i København havde behov for at udvide eller gentænke deres affaldsmiljøstationer, for at kunne leve op til kravene. For BUF rummede problemet dog nye muligheder:  

”Vi valgte at se udfordringen som en mulighed for at gentænke affaldsskure og udvikle nogle løsninger, der er bæredygtige, holdbare og tilpasset brugernes behov i større grad, end vi ser i dag,” fortæller Mads Jørgensen, der er ansvarlig for etablering af affaldsløsninger på kommunens skoler, og fortsætter: ”I Københavns Kommune indgår affaldssortering som et pædagogisk element i undervisningen, hvor eleverne selv har ansvaret for at sortere og bære klassens affald ned til affaldsskurene. Det er en del af en bevidst dannelsesstrategi i BUF, hvor grøn adfærd bliver konkret og nærværende i børns skolehverdag, og ikke blot et abstrakt læringsmål.”  

BUF afsøgte markedet og rakte ud til virksomheder, der havde mod på at indgå i samarbejdet med kommunen om nye, bæredygtige skure.  Afsøgningen indebar en grundig markedsanalyse samt faglig sparring på tværs af forvaltninger i kommunen. En afgørende forudsætning for BUF var, at løsningerne skulle leveres i genbrugstræ eller afnoteret træ. Samtidig havde man store ambitioner for æstetik, funktionalitet og kvalitet: ”Det har krævet noget benarbejde at komme i gang og få afsøgt markedet, fordi der ikke var så mange spillere, der leverede den type løsning, som vi efterspurgte, endnu. Men vi kan allerede mærke, at der er ved at ske noget, fordi efterspørgslen på løsninger i genbrugstræ og andre genbrugsmaterialer vokser,” fortæller Mads Jørgensen.

Et lille skur med et stort potentiale  

I foråret 2025 kunne Katrinedals Skole indvie deres nye affaldsskur, designet og bygget af Næste ApS. Næste ApS er specialiseret i cirkulære, arkitekttegnede skure af genbrugt træ, opkøbt fra nedrivningsprojekter.

Skolens nye skur er beklædt med Kebony-træ – et materiale, der ikke kræver vedligeholdelse. ”Det Kebony, vi bruger, er genbrugt i den forstand, at det er frasorteret i produktionen pga. visuelle fejl. Hvis træet ikke blev aftaget, ville det altså blive destrueret – formentlig brændt,” fortæller Ulrik Hundrup-Knudsen, marketing- og kommunikationsansvarlig i Næste ApS.  Selve konstruktionen består af genbrugt spærtræ. På taget er der lagt sedumtag, som bidrager til biodiversiteten og mindsker belastningen af kloakkerne ved regnskyl.

”Et skur af denne størrelse og med den mængde genbrugsmaterialer, som er blevet anvendt i konstruktionen, betyder en besparelse på ca. 5,5 tons CO₂ over en levetid på 30 år, sammenlignet med et tilsvarende skur i stål. Og så kan skuret holde i mange flere år, med minimal eller ingen vedligeholdelse,” fortæller Ulrik Hundrup-Knudsen, Næste ApS.  

Udover samarbejdet med Næste ApS, har en lang række leverandører bidraget med både materialeforståelse og praktisk håndværk. Desuden har dialog og sparring med selve brugerne været en vigtig del af processen. Elever og ansatte har således været med til at teste og give input, så affaldsskuret skabte de rette pædagogiske rammer for at inddrage børnene i affaldssorteringen.

"Vi har talt med både elever, driftspersonale og ledelser lokalt for at kortlægge ønsker og behov for både funktionalitet og æstetik, og vi har inddraget dem i test af prototyper, så løsningen faktisk passer til hverdagens behov," fortæller Mads Jørgensen og fortsætter: “Det ligner affaldssortering – men det er i virkeligheden hverdagslæring i cirkulær økonomi og fælles ansvar.”

Ifølge Mads Jørgensen har Klimapuljen været afgørende for realiseringen af projektet. Den har skabt mulighed for at eksperimentere med mere ambitiøse løsninger, der kan være svære at prioritere i en presset driftsøkonomi:

”Projektet kunne ikke realiseres uden støtte fra Klimapuljen. Den nødvendige behandling af træet gør ofte genbrugsmaterialerne dyrere end nye materialer, så længe materialer ikke efterspørges i større skala. Så uden Klimapuljen ville affaldsskurene være blevet bygget af mere klimabelastende men billigere materialer som stål og nyt træ. Når der afsættes midler, som er specifikt øremærket bæredygtighed, får man mulighed for at vælge de løsninger, der giver mening på sigt. Og så har Klimapuljen gjort det muligt for os at bygge løsninger, som fungerer i børnehøjde. For mig har det været afgørende at kunne eksperimentere med materialer, form og funktion, så vi skaber noget, der både virker og danner,” fortæller Mads Jørgensen, Københavns Kommune.

Tildelingskriterierne i BUF’s udbud af opgaven på Katrinedals Skole udgjorde pris, anvendelse af genbrugstræ samt levetid og vedligeholdelsesbehov. De tre kriterier blev vægtet ligeværdigt. Projektet er stadig i udvikling, men har allerede vist sig at være skalérbart og fleksibelt: ”Selvom projektet primært er forankret på skolerne, er der stor opmærksomhed på, hvordan løsningerne og erfaringerne kan være med til at inspirere fremtidige projekter på tværs af kommunen,” siger Mads Jørgensen.

Der er afsat i alt 737.000 kr. fra Klimapuljen til projektet. Puljemidlerne er bl.a. brugt til at indkøbe dokumenteret bæredygtigt træ, anlægge grønt tag og til at afprøve og producere tiltag, der både visuelt og i praksis gør det nemmere for eleverne at sortere deres affald korrekt.  

Case 2: Innovationsprojekt om plastikflyttekasser

10.000. Dét er antallet af papflyttekasser, der hvert år cirkulerer i Københavns Kommune.

En papflyttekasse kan genbruges til en flytning omtrent 5 gange, før den er slidt op og må skiftes ud. Det betyder, at der årligt tilføres 2000 nye papflyttekasser til kommunen – svarende til en udledning på mellem 3 og 6 tons CO₂ om året.

Der er med andre ord et stort klimamæssigt potentiale i at forlænge flyttekassers levetid. Men i dag findes der ikke plastflyttekasser i storproduktion på det danske marked.

Det er netop på denne baggrund, at Københavns Kommune har indgået et innovationsprojekt med to virksomheder – SCHOELLER-PLAST-ENTERPRISE A/S og Mesterflyt - om at producere og teste en ny langtidsholdbar flyttekasse af genbrugsplast. Forhåbningen er, at plastflyttekasserne vil kunne genanvendes 15-25 gange og dermed være i cirkulation 4-5 gange så lang tid, som en almindelig papflyttekasse.

”Støtte fra Klimapuljen har været nødvendig, fordi selv de største virksomheder i flyttebranchen har en begrænset størrelse og ikke kan bære afskrivningen, hvis det viser sig at vores antagelser om klimabesparelser ikke holder stik, og plastkasserne må skrottes,” fortæller Mathias Dyrby, udbudskonsulent i Københavns Kommune.

Et værdikæde-samarbejde  

SCHOELLER-PLAST-ENTERPRISE A/S står for udviklingen og produktionen af plastflyttekassen, mens flyttefirmaet Mesterflyt står for tests og dataindsamling. Formålet med projektet er dermed at verificere, om plastflyttekasserne har den holdbarhed der forventes og dermed leverer den forventede klima- og miljøgevinst. Derudover skal det testes, om plastkasserne leverer samme kvalitet i flytningen ift. beskyttelse af flyttegodset, og ikke mindst, om de lever op til de arbejdsmiljømæssige krav.  

Ifølge Carsten Damgaard, fhv. forretningsudvikler i SCHOELLER PLAST, udmærker innovationsprojektet sig ved at inddrage alle parter i værdikæden fra start:

”Ved at inddrage både os som producenter og den flyttevirksomhed, der rent faktisk skal benytte kasserne som leverandør af flytteydelser, får vi mulighed for at teste, hvordan de fungerer for flyttefolkene. Er den f.eks. for tung, eller er den for uhåndtérbar? Vi bruger tilbagemeldingerne som grundlag for at udvikle den endelige flyttekasse,” fortæller SCHOELLER PLAST og fortsætter:

”Det er derfor, de her partnerskaber er så vigtige. Sammen får vi udviklet et produkt, som vi ved, kommer til at fungere i virkelighedens praktiske verden, med alle de hensyn, der er. Og det kræver, at kommunen åbner døren for samarbejde fra start - i det lange løb, sparer det jo alle parter enormt mange ressourcer.”

Samarbejdsklausul muliggjorde projektet indenfor den eksisterende rammeaftale

Forud for projektet havde Københavns Kommune allerede en rammeaftale med Mesterflyt om flytteydelser. En samarbejdsklausul i kontrakten muliggjorde innovationsprojektet og inddragelsen af SCHOELLER PLAST i samarbejdet.

”Klausulen havde en one size fits-all formulering, men var præcis nok til, at vi følte os trygge i at kunne anvende den,” fortæller Mathias Dyrby, udbudskonsulent i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning. ”Vi undgik altså at skulle ud i et separat udbud af et innovationspartnerskab og kunne springe de her meget tunge, formelle beslutningsprocesser over, fordi vi i den eksisterende aftale om flytteydelser havde forudsat, at innovation skulle kunne ske løbende.” 

Hvis det viser sig, som forventet, at plastkasserne kan genanvendes 15-25 gange, uden at gå på kompromis med arbejdsmiljø og kvaliteten af flytninger, vil skiftet fra papkasser til plastkasser være tæt på omkostningsneutralt for Københavns Kommune. Det første grove skøn viser en klimabesparelse på mellem 1,5 og 5,5 tons CO₂ pr. år.  

Projektet forventes afsluttet i begyndelsen af 2026, hvorefter resultaterne og erfaringerne vil blive videreformidlet til offentlige indkøbere i resten af Danmark. Der er afsat 400.000 kr. fra klimapuljen til projektet.

Fodnoter

¹ I 2024